Kontakt os

Mailinfo@vincafeen.dk

Tlf: +45 33 33 07 74

Om Bibendum  

Bibendum er måske nok Københavns første vinbar (2001),

men vi rocker stadig derudad med et fyldigt vinkort, både på flasker og glas, lækker mad inspireret af det franske og spanske køkken med et twist af urter og andre krummelurer.

Lokalerne er små, men oser af hygge, varme, venlighed, overskud og kærlighed til både vin og mad. Stemningen er til tider kogende, når der er godt fyldt op ved både borde og bar, og musikken spiller. Men vi elsker det. Vores tjenere har ladet kjole, hvidt og stive formaliteter blive hjemme og bruger i stedet deres krudt på at give dig den bedste service. De er yderst kyndige udi vin og står altid klar til at guide dig til det helt rigtige glas.

En af vores gæster beskriver en aften hos os spot-on:
”De søde gæster og tjenere, stemningen, skøn vin og mad, den diskrete

musik og interiøret akkompagnerede hinanden forbilledlig. Bibendum,

vi ses snart igen!”

Vores tilstødende lille vinbutik er i øvrigt oplagt til små selskaber,

der vil fordybe sig i vinene og hinanden.

Love of Food N’ Wine

– Størst af alt er kærligheden … til mad og vin

Uden mad og vin – duer helten ikke, lyder ordsproget … næsten. 

Vores første familiemedlem så dagens lys i 1997. Siden da har der flydt meget vin gennem åen, men vi har fortsat samme kærlighed til alt det vi gør.

I dag består Love Of Food N’ Wine af otte restauranter samt tre vinbutikker

– Og vi vokser stadig.

 

Familien består i dag af Bibendum, FalernumPaté PatéHusted Vin Sydhavnen og Husted Vin Gl. Strand, Husted Vin på Østerbro, Vinbodegaen 

på både Frederiksberg og Nørrebro, Paté Paté Winebar & Tapas i Kastrup Lufthavn samt Glou Glou på Nørrebro og Wakha i Tivoli Food Hall.

Vi ved, at fremtiden vil byde på meget mere kærlighed til mad og vin.

 

Passionen driver værket. Vores passionerede ejer, vinimportør, idémand

og krofatter hedder Kenn Husted. Hans evige stræben efter nye unikke samarbejder med såvel vinbønder som leverandører, hans madfantasier og evne til at samle passionerede mennesker i både køkkenet og bag baren,

er fortsat en stor drivkraft i virksomheden.

 

Hos Love Of Food N’ Wine er vi ikke helt som alle de andre i branchen.

Kenn Husted følger sit hjerte og tager chancer.

Det afspejles i virksomhedens vækst. Vi er slet ikke færdige endnu.

 

Vel mødt. Vi ses.

ADRESSE

 

Nansensgade 45

1366 København K

Mail info@vincafeen.dk

Telefon +45 33 33 07 74

Wine Star List.png

ÅBNINGSTIDER

 

Man – Lør 16.00 - 00.00​

 

Køkken

Man – Lør  17.00 - 22.00

Se Fødevarestyrelsens
smiley-rapporter

NYHEDSBREV

Få nyt fra Bibendum og resten af LOFNW familien

én gang månedligt.